“Efter 2 fejlslagne IVF-forsøg, en tidlig spontan abort og en ægudtagning uden resultat, kontaktede jeg Fertilitetsfysio – mest for at genvinde lidt kontrol i en kaotisk situation.
Jeg fik utrolig professionel vejledning og behandling samtidig med, at jeg oplevede en omsorgsfuld behandler helt i øjenhøjde, som formåede at forklare tingene på en konkret måde.
Det var fantastisk, at kunne gøre noget for mig selv, og jeg blev hurtigt bedre til at trække vejret og opbyggede styrke i kroppen. Ved hver behandling skete der fremskridt ift. af få afspændt min krop. Det blev en afgørende genvindelse af kontrol, og jeg mærkede hurtigt, at jeg kom lidt tilbage i kroppen.
Op til mit næste IVF-forsøg fik jeg ekstra behandlinger. Der var stor fleksibilitet, og Anette tilpassede tiderne til ægudtag og ægopsætning. Jeg fik et super godt resultat og befrugtede æg af høj kvalitet. Jeg blev gravid med det samme og venter nu vores første barn til februar.
Jeg er sikker på at fysioterapien har haft afgørende betydning. Både mentalt, jeg kom mere ned i kroppen, fik skabt forbindelse mellem hoved og krop. Lige såvel blev min krop fysisk hjulpet til bedre blodgennemstrøming og afspændthed.
Jeg vil til hver en tid anbefale et behandlingsforløb hos fertilitetsfysio.
Ud over behandling og øvelsesterapi deltog jeg i en workshop. Her fik jeg endnu mere baggrundsviden om metoden, som anvendes. Jeg blev støttet i øvelserne, fik trænet med støtte og blev korrigeret til at udføre øvelserne korrekt.
Samtidig var det en rigtig hyggelig dag med kvinder i samme båd som mig selv, så rig mulighed for at erfaringsdele.
De største anbefalinger herfra!
– Dorthe Poulsen”
Jeg ringede Dorthe op en dag i maj, efter hun havde booket tid til en telefonisk startsamtale. Vi talte om hendes forløb og udfordringer, og vi afsatte tid til hendes første konsultation, hvor vi skulle afdække hendes behov ift. at støtte hende i sit fertilitetsforløb. I en periode på 2 måneder så jeg Dorthe seks gange til individuel behandling, og hun var deltager på en af de månedlige workshops, så hun blev godt bekendt med den øvelsesterapi, som hun fordybede sig i dagligt.
I sit fysioterapeutiske fertilitetsforløb har Dorthe gjort en stor indsats selv i arbejdet med Mojzisova-øvelserne, ligesom hun modtog afspændende og mobiliserende behandling samt laserterapi ved de individuelle konsultationer.
Hun kunne mærke behandlingens og øvelsernes effekt på hendes krop og tro på succes, og lykkeligvis var der en helt afgørende forbedring at se ved hendes efterfølgende ægudtagning. Dorthe blev gravid på 1. ægoplægning og brugte samme øvelser til at støtte graviditeten gennem 1. trimester.