Fertilitetsfremmende øvelsesterapi på hold

Vi tilbyder et seks-ugers holdforløb med undervisning i fertilitetsfremmende træningsterapi og livsstil. Holdet henvender sig til alle kvinder, som gennem træning og livsstilsændring, ønsker naturligt at øge deres chancer for graviditet samt mindske risikoen for tidlig abort.

Undervisningen foregår på små hold af max 5 deltagere.
Forløbet består af seks træninger af halvanden times varighed. Hver gang vil vi berøre et tema med tilknytning til fertiliteten, fx stress og vejrtrækning, motionsvaner, holdning og siddestillinger, bækkenbund mv.

Gennem forløbet lærer du et specifikt fertilitetsfremmende øvelsesprogram efter Mojzisova-metoden, som tilpasses dig individuelt. Du opfordres til at udføre øvelsesprogrammet dagligt derhjemme, og vi vil sikre dig, at du i holdforløbet tilrettes ugentligt, så øvelserne giver dig bedst effekt. Holdtræning giver os som behandlere god mulighed for at iagttage, hvordan du bevæger din krop samt følge din udvikling i dit arbejde med øvelsesterapien.

Mojzisova-metoden har gennem forskning vist sig, at kunne firedoble en kvindes chance for at opnå en naturlig graviditet. Træningen kan også med stor fordel benyttes som forberedelse til eller samtidig med medicinsk fertilitetsbehandling.

Øvelserne er behagelige og har fokus på at stabilisere og mobilisere lænde/bækkenområdet, fremme cirkulationen i underlivet og øge blodflowet til de reproduktive organer.

Gennem træningen kan du desuden opleve, at gener og symptomer som uregelmæssig menstruation, cyklussmerter, fordøjelsesproblemer og smerter i bækken- og lænderegion mindskes og normaliseres igen.

Holdundervisningen giver dig desuden mulighed for at tale i et lille lukket forum med kvinder i en lignende situation som dig selv. Der vil være god tid til at erfaringsudveksle og dele oplevelsen af at være barnløs med andre, hvilket kan være en hjælp til bedre at kunne rumme din situation.

Næste hold starter d. 16. maj kl 17-18.30 og er efterfølgende hver torsdag til og med d. 27. juni. Det koster 1.440 kr at deltage. Tilmelding sker online her.
Du får udlevet et beskrivende øvelseskompendium samt tilsendt videomateriale. Du bliver altså rigtig godt klædt på til at arbejde videre med programmet efter endt forløb.

Holdtræningen kan med fordel suppleres med individuel fertilitetsfremmende behandling i klinikken, hvis der vurderes et behov for dette.

 

 

”Jeg synes det var et rigtig godt forløb at være med i. Det var lærerigt og jeg havde mange ’aha’ oplevelser hen ad vejen. Pigerne er begge rigtig gode til at dele ud af deres store know-how, og det var meget interessant. Jeg har fået bedre kropsforståelse og ro i kroppen. Og generelt interessant at lære noget om sin egen krop og fertilitet.”

“Efter lang tid i medicinsk fertilitetsbehandling var det befriende at kunne gøre noget selv. Selvom jeg allerede arbejdede med nogle af øvelserne, fordi jeg får individuel behandling hos Anette, så har jeg fået rigtig meget ud af at deltage. Det var SÅ dejligt at kunne snakke og erfaringsudveksle med de andre på holdet. Øvelserne har været gode at lave hjemme, de giver mig ro efter en lang arbejdsdag. Jeg kan klart anbefale holdtræningen hos Fertilitetsfysio – de har været med til at give mig troen på, at det godt kan lykkes.”

 

”Uden at vide det på forhånd var snakken lige så meget værdsat som øvelserne. Det giver så meget at snakke med andre som står i (næsten) samme situation. Og når man hver især har udfordringer med fertiliteten er det rart at have et sted at få frit løb og hvor andre fuldt ud forstår hvad man står i – fordi de står samme sted.”

“Jeg har fået indblik i, hvordan jeg kan bruge øvelser til at fremme fertiliteten, og jeg har lært, hvordan min krop har godt af at bevæge sig på trods af ubehag fra medicinen. Jeg har fået en helt anden ro i kroppen, trækker vejret bedre og slapper mere af.”