Fertilitetsfremmende øvelsesterapi på hold
Vi tilbyder et seks-ugers holdforløb med undervisning i fertilitetsfremmende træningsterapi og livsstil. Vi kalder det “Styrk din Fertilitet”.
Holdet henvender sig til alle kvinder, som ønsker naturligt at øge deres chancer for graviditet samt mindske risikoen for tidlig abort.
Undervisningen foregår på små hold af max 6 deltagere.
Forløbet består af seks gange undervisning af halvanden times varighed. Hver gang vil vi berøre et tema med tilknytning til fertiliteten, fx menstruationssmerter, livmoderes position og bevægelser, stress og vejrtrækning, motionsvaner, holdning og siddestillinger, bækkenbund og det vaginale bakteriemiljø mv.
Gennem forløbet lærer du et specifikt fysioterapeutisk øvelsesprogram efter Mojzisova-metoden, som tilpasses dig individuelt. Du opfordres til at udføre øvelsesprogrammet dagligt derhjemme, og vi vil sikre dig, at du i holdforløbet tilrettes ugentligt, så øvelserne giver dig bedst effekt. Holdtræning giver os som behandlere god mulighed for at iagttage, hvordan du bevæger din krop samt følge din udvikling i dit arbejde med øvelsesterapien.
Mojzisova-metoden har gennem forskning vist sig, at kunne firedoble en kvindes chance for at opnå en naturlig graviditet (læs studiet her).
Øvelserne kan også med stor fordel benyttes som forberedelse til eller samtidig med medicinsk fertilitetsbehandling.
Øvelserne er meget behagelige, og har fokus på at stabilisere og mobilisere lænde/bækkenområdet, fremme cirkulationen i underlivet og øge blodflowet til de reproduktive organer.
Gennem træningen kan du desuden opleve, at gener og symptomer som uregelmæssig menstruation, cyklussmerter, fordøjelsesproblemer og smerter i bækken- og lænderegion mindskes og normaliseres igen.
Holdundervisningen giver dig desuden mulighed for at tale i et lille lukket forum med kvinder i en lignende situation som dig selv. Der vil være god tid til at erfaringsudveksle og dele oplevelsen af at være barnløs med andre, hvilket kan være en hjælp til bedre at kunne rumme din situation.
Vil du gerne deltage på vores næste holdforløb?
Udtalelser fra tidligere deltagere:
”Jeg synes, det var et rigtig godt forløb at være med på. Det var lærerigt og jeg havde mange ’aha’ oplevelser hen ad vejen. Jeg har fået bedre kropsforståelse og ro i kroppen. Det er så spændende, hvor meget det påvirker min krop, hvordan jeg har det. Og så er det generelt interessant at lære noget nyt om sin egen krop, underliv og fertilitet.”
“Efter lang tid i medicinsk fertilitetsbehandling var det befriende at kunne gøre noget selv. Selvom jeg allerede arbejdede med nogle af øvelserne, fordi jeg får individuel behandling hos Anette, så har jeg fået rigtig meget ud af at deltage. Det var SÅ dejligt at kunne snakke med de andre på holdet, og høre om deres oplevelser. Øvelserne har været gode at lave hjemme, de giver mig ro efter en lang arbejdsdag. Jeg kan klart anbefale et fertilitets-holdforløb – det har været med til at give mig troen på, at det godt kan lykkes.”
”Uden at vide det på forhånd var snakken lige så meget værdsat som øvelserne. Det giver så meget at snakke med andre som står i (næsten) samme situation som mig. Og når man hver især har udfordringer med fertiliteten er det rart at have et sted at få frit løb og hvor andre fuldt ud forstår hvad man står i – fordi de står samme sted.”
“Jeg har fået indblik i, hvordan jeg kan bruge øvelser til at fremme fertiliteten, og jeg har lært, hvordan min krop har godt af at bevæge sig på trods af ubehag fra medicinen. Jeg har fået en helt anden ro i kroppen, bedre kontakt til mit underliv, trækker vejret bedre og slapper mere af.”
Hvornår starter næste “Styrk din Fertilitet”?
Du kan finde kommende holdforløb under klinikkens eventside. Vælg evt. “Styrk din Fertilitet” som tag for bedre overblik.
Det koster 1.260 kr. at deltage. Tilmelding og betaling sker online her.
Du får på holdet udlevet et beskrivende øvelseskompendium samt tilsendt en lydfil. Du bliver altså rigtig godt klædt på til at arbejde videre med programmet efter endt forløb.
Holdtræningen kan med fordel suppleres med individuel fertilitetsfremmende behandling i klinikken, hvis der vurderes et behov for dette.
Din underviser på holdet er GynObs fysioterapeut Anne Sofie, der har specialiseret sig indenfor fertilitet og reproduktiv sundhed.
Hun har undervist på vores fertilitetsfremmende holdforløb siden 2018, og har en kæmpe passion for at formidle viden om underliv og fertilitet, at instruere i øvelserne og se din udvikling, samt for at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor I kan dele jeres oplevelser og følelser med hinanden.
Har du spørgsmål, må du endelig kontakte hende direkte på annesofie@klinikundervaerk.dk.