For at der kan opstå en graviditet, er der brug for en ægcelle fra kvinden og en sædcelle fra manden. De skal mødes i enden af æggelederne lige efter ægløsningen, hvor sædcellen trænger igennem ægcellens skal. Herefter starter celledelingen, mens det befrugtede æg vandrer til livmoderen, hvor det skal sætte sig fast i slimhinden og herfra udvikle sig til et foster.
Helt som hos kvinder er der også hos mænd mange faktorer, der kan spille ind på kvaliteten af deres reproduktive celler. Men modsat kvinder, der fødes med alle ægcellerne, danner manden konstant nye sædceller. Derfor bliver de hele tiden påvirket i både en positiv og negativ retning, alt efter hvad han udsættes for og udsætter sin krop for.
Hvad er sædkvalitet, og hvornår er den god?
Man måler mænds fertilitet i sædkvaliteten. Jo bedre sædkvaliteten er, jo større er chancen for, at en mand kan gøre en kvinde gravid. Har en mand nedsat eller dårlig sædkvalitet, så betyder det, at det kan tage længere tid at gøre en kvinde gravid. Det betyder ikke, at han ikke kan gøre hende gravid.
Der er flere parametre, der spiller ind på sædkvaliteten, og der er forskellige værdier, der alle skal være opfyldte, for at sædkvaliteten er normal. Man måler kvaliteten i antallet af levende sædceller (densitet), cellernes udseende (morfologi), deres bevægelighed (motilitet) og mængden af sæd i en prøve (volumen).
Ifølge WHO er sædkvaliteten normal, hvis en ejakulation har en volumen på minimum 1,5 ml med mindst 39 mio. sædceller i. Herudover skal minimum 40% af cellerne være levende og bevæge sig korrekt fremad (motilitet), og 4% skal have normal form (morfologi).
Ifølge Sundhed.dk er der hos ca. halvdelen af alle infertile par faktorer hos manden, som nedsætter parrets graviditetschancer, og hos 1/3 af parrene er manden den direkte årsag. Generelt er danske mænds sædkvalitet dalende. I en stor undersøgelse fra november 2017 fandt man ud af, at sædkvaliteten er faldet med 50-60 procent fra 1973 til 2011 for europæiske, nordamerikanske og australske mænd.
Ca. 15% af danske mænd har så lav sædkvalitet, at man forventer, de vil have behov for hjælp til at gøre en kvinde gravid. Ca. 40% af danske mænd har en lettere nedsat sædkvalitet, hvor koncentrationen er lavere end 40 mio./ml, og dette vil statistisk set give en øget risiko for, at tiden til at en ønsket graviditet opstår, er længere.
Som sagt danner manden hele tiden nye sædceller i testiklerne. Derfor bliver sædkvaliteten konstant påvirket af, hvad manden udsættes for, og hvad han udsætter sin krop for. Sædkvaliteten hos den samme mand kan sagtens variere meget, og de fleste mænd vil på et tidspunkt i deres liv opleve, at have nedsat sædkvalitet. Mænd kan producere op mod 2300 sædceller i sekundet og over 8 millioner i timen. Sædcellernes udvikling fra det tidlige forstadie til de bliver modne varer ca. 74 dage. Derfor kan sædkvaliteten være nedsat mere end to måneder efter, at kroppen er blevet udsat for noget, der påvirker sædcellerne negativt, eks. feber.
Hvad kan have negativ indflydelse på sædkvaliteten?
Der kan være utrolig mange forskellige årsager til, at en mand har nedsat sædkvalitet. Hos lidt over 30% findes der ingen direkte forklaring på, hvorfor sædkvaliteten er nedsat. Men i mere end halvdelen af tilfældene af nedsat sædkvalitet kan den faktisk forbedres, ved at fjerne de markører, der påvirker den negativt.
Fordi mænd danner sædceller konstant, så påvirker den generelle livsstil selvfølgelig kvaliteten. I hvor høj en grad er der diskussioner om, og rådene bliver ofte ændret, men forskningen viser med tydelighed, at der sker en påvirkning. Derfor er det ikke ligegyldigt hvordan mænd, der gerne vil være fædre, lever deres liv.
Forskning på rygning viser, at det har meget skadelig effekt på især antallet af sædceller samt cellerne morfologi (udseende). Rygning frarådes generelt helt, men hvis et total rygestop ikke er muligt, så skal man forsøge at begrænse sit antal af daglige cigaretter til et minimum. Forskningen viser nemlig en helt tydelig sammenhæng mellem, hvor meget man ryger, og hvor dårlig sædkvaliteten er. Hvad angår alkohol, så råder man ligeledes mænd til at skrue forbruget helt ned, gerne med et max på højest fem genstande i ugen.
En anden af de helt store fjender er varme. Sædceller bliver produceret i testiklerne, og grunden til, at disse hænger udenfor kroppen, er netop, at sædceller er sensitive overfor varme. Hvis testiklerne bliver udsat for høj temperatur, vil cellerne begynde at gå til samt bevæge sig langsommere. Hvis temperaturstigningen fortsætter, kan det have negativ effekt på selve produktionen. Det vil betyde nedsat antal af sædceller og påvirkning af både morfologi (udseende) og motilitet (bevægelse). Ophedningen kan både komme indefra, såsom feber, og udefra, som fx sauna, sædevarme, for stramme bukser og en computer i skødet.
Meget forskning viser desuden, at der er en tydelig sammenhæng mellem inaktivitet og nedsat sædkvalitet. Hvordan manden er inaktiv, ser ud til også at være ret afgørende. Man har i et studie undersøgt, hvordan det påvirker sædkvaliteten, hvis man som mand ser meget tv. Her fandt man, at i en gruppe af ellers sunde og raske mænd havde de, der sad mange timer foran tv’et (over 20 timer i ugen) 44% dårligere sædkvalitet end de mænd, der ikke så tv. Udover at man som regel er inaktiv, når man ser tv, så tillægger vi siddestillingen stor betydning. Når man ser tv er det ofte siddende i den samme stilling i lang tid, ofte med en uhensigtsmæssig belastning af lænderyggen. Det er fra lænderyg og korsben, at nerveforsyningen til underlivet hos både mænd og kvinder kommer. Derfor vil mange timer i en uhensigtsmæssig stilling kunne give muskelspændinger og nervetryk, der kan have negativ indvirkning på innerveringen. Desuden er der chance for, at der sker varmeophobning omkring testiklerne, hvis man er sofasiddende i længere tid.
Man kan desværre også være blevet udsat for skadelige faktorer, uden selv at være herre over det. Det er nemlig meget skadeligt for bl.a. de mandlige kønshormoner, testiklerne og sædkvaliteten, hvis man på fosterstadige er blevet udsat for tobaksrygning.
Hvad kan man selv gøre for at forbedre sædkvaliteten?
Helt overordnet skal man som mand forsøge at følge de generelle sundhedsanbefalinger. Man skal leve sundt, spise varieret, minimere indtag af koffein, undgå rygning og et stort alkoholforbrug. Derudover skal man være aktiv, minimere tv-kiggeriet, undgå varmepåvirkning af underlivet og få en moderat mængde motion, dog ikke for meget på en cykel. Man skal sørge for at sove nok og undgå længerevarende stress. Man skal have fokus på en korrekt sidestilling og holdning, samt få behandlet eventuelle smerter og spændinger i ryg, mave og underliv.
Undersøgelser viser desuden, at jævnlig udløsning har en positiv effekt på sædkvaliteten. Forklaringen herpå kan være, at jo længere tid sædcellerne opholder sig i testiklerne, jo sløvere kan de blive af varmen.
Hvordan kan vi som fysioterapeuter hjælpe til en bedre sædkvalitet?
Vi behandler primært nedsat sædkvalitet med terapeutisk laser (Low level laser therapy), da forskning på området har vist, at laserlys signifikant kan forbedre sædcellernes kvalitet. Biostimulerenede laserlys får mitokondrierne i kroppens celler til at producere mere energi, så cellerne kan udføre deres funktioner bedre. Det gælder også sædceller. Laser kan derfor stimulere til øget energi i sædcellerne, med positiv indvirkning på deres motilitet, dvs. evne til at bevæge sig. Det er helt afgørende for, at der sker en befrugtning, og at der er energi til den efterfølgende celledeling. Laserterapien er desuden med til at stimulere til en bedret blodcirkulation i området. Mænd med kronisk prostatitis (en vedvarende betændelsestilstand i prostata) har generelt signifikant lavere sædkvalitet viser forskning. Derfor kan laserterapiens inflammationsdæmpende effekt virke fremmende på sædkvaliteten, hvis netop det er udfordringen.
Ved laserbehandling belyses testikler, prostata og lænderyg. Vi instrueres grundigt i procedure og fremgangsmåde, så man som mand selv kan udføre behandlingen – det er ganske simpelt. Vi anbefaler 3-4 laserbehandlinger i ugen op til konens/kærestens ægløsning eller ægudtagning, hvis parret er i medicinsk behandling. Vi behandler i 1-3 cykli afhængigt af resultat og forløb.
Udover anvendelse af laserterapi, så undersøger og behandler vi for spændinger og arvæv i mave- og bækkenområdet, hvis det er aktuelt. For helt som hos kvinder, så er organerne i bækkenregionen hos mænd afhængige af fri bevægelighed, optimal blodforsyning og uforstyrret nerveforsyning for at fungere korrekt. Hvis vi finder det relevant, giver vi også hjemmeøvelser. Øvelserne har fokus på bevægelighed, styrke og afspænding omkring bækken, lænd og hofteled.
Mange mænd er ikke bekendt med, at de også har en bækkenbund. Bækkenbunden er ikke kun en muskelgruppe, der er væsentlig hos kvinder ifm. graviditet og fødsel. Bækkenbundsmusklerne spiller også en væsentlig rolle i fertilitetssammenhæng hos mænd. Er muskelerne overspændte eller slappe, kan det have en stor betydning for, hvordan blodcirkulationen og nerveforsyningen er i området, ligesom en overspændt bækkenbund hos mænd også kan give smerter. Der er lavet forskning på området, der viser, at der er en klar sammenhæng mellem underlivssmerter hos mænd og nedsat sædkvalitet.
En dysfunktionel bækkenbundsmuskulatur kan desuden have en negativ indvirkning på potensen, og det kan naturligvis have betydning, hvis man oplever rejsningsproblemer og forsøger at opnå naturlig graviditet. Hvis man oplever smerter i underlivet, er det altid en god idé at søge hjælp hos sin læge eller fysioterapeut – også hvis man er en mand.
