Diffuse stressrelaterede smerter

“Anette har specialiseret sig i fertilitet som fysioterapeut, men jeg kom til hende med andre udfordringer end fertilitetsproblemer. Jeg døjede med en masse spændinger og smerter i den øvre del af maven samt på, under og omkring de nederste ribben, og jeg havde ikke fundet en behandlingsform, der kunne hjælpe på disse smerter. Smerterne tog ofte til i stressede periode, fx op til eksaminer.

Anette startede med at give mig nogle forskellige øvelser, så jeg kunne forbedre samt blive mere opmærksom på min vejrtrækning. Dette satte et øget fokus på mellemgulvet, og dermed startede vi også på noget massage og udspænding af dette område samt af maven og også hoftebøjerne, da det hele er forbundet. Gennem en længere periode var det dette vi arbejdede med, og nu er mit antal af behandlinger hos Anette blevet væsentlig reduceret. Hvor jeg førhen dagligt havde smerter i en eller anden grad, så er de nu næsten forsvundet og kommer kun tilbage sjældent. Fra Anette har jeg fået forskellige øvelser til at kunne tage mulige tilbagefald i opløbet, og hvis disse mod forventning ikke skulle være nok, er hun altid klar til at hjælpe igen.

Anette er en glad, smilende og positiv ung kvinde, som nysgerrigt tog imod mig, selvom jeg kom til hende med et problem, der lå lidt udenfor hendes felt. I samarbejde med hende har jeg derfor nu ikke blot fået sat ord på, hvad smerterne og spændinger kommer af, men også fået dem reduceret væsentlig, og det har virkelig gjort en stor forskel i min hverdag. Det har været en sand fornøjelse af være i behandling hos Anette, og jeg vil klart anbefale hende til andre, uanset og det er i forbindelse med behandling af fertilitetsproblemer eller anden form for behandling.”

– Christina, studerende