Rigtig mange kvinder oplever smerter eller ubehag forbundet med den månedlige menstruation. Men hvad skyldes menstruationssmerter, og kan vi gøre noget for at undgå dem? Ved du egentligt, hvad din menstruation kan fortælle dig om din fertilitet? Og tænker du nogensinde på, om din livmoder har det godt?
Menstruation – hvad er det, og hvorfor kan det gøre ondt?
Den kvindelige cyklus er ca. 28 dage lang og starter med menstruation på 1. dagen. Menstruationsblod indeholder den afstødte livmoderslimhinde fra forrige cyklus samt lidt frisk blod fra overfladiske blødninger i livmoderen.
Livmoderen er beklædt med organmuskulatur, og for at afstøde livmoderslimhinden sker der sammentrækninger i muskulaturen. Det sker helt automatisk og er derfor ikke noget, som vi selv kan styre. Det er helt naturligt, at man kan mærke aktiviteten fra livmoderen som en murrende følelse og øget tyngdefornemmelse i underlivet i dagene op til og under menstruationen. Det kan sagtens føles en smule ubehageligt, men menstruationen skal ikke være forbundet med decideret smerte. Afstødelse af livmoderslimhinden er helt naturligt arbejde for livmoderen, og hvis det gør ondt, så er det et tegn på, at livmoderen på en eller anden måde, er besværet i dens funktion og arbejde. Rigtig mange kvinder oplever dog alligevel smerter i mave, underliv og lænderyg i forbindelse med deres menstruation.
Ifølge Sundhed.dk er forekomsten af menstruationssmerter blandt unge kvinder mellem 20-90% – afhængig af hvilken målemetode man bruger. Omkring 10-15% af dem der oplever menstruationssmerter er så påvirket, at de må sygemelde sig fra studie eller arbejde en eller flere dage pr. menstruation.
På fagsprog kaldes menstruationssmerter dysmenoré, og der adskilles mellem primær og sekundær.
Den primær dysmenoré er menstruationssmerter, som opstår i de første par år efter, at man har fået sin første menstruation. Årsagen til smerterne er ikke fuldt ud kendt, men flere undersøgelser peger på, at smerterne skyldes en øget produktion af prostaglandiner – et signalstof som får muskulaturen i livmoderen til at øge sin spænding og lave sammentrækninger.
Sekundær dysmenoré er menstruationssmerter, som først opstår senere i livet. Disse smerter skyldes ofte sygdom eller irritation af livmoderen eller de omkringliggende organer og strukturer. Nogle af de hyppigste årsager er endometriose, fibromer (muskelknuder), sammenvoksninger i bækkenet eller livmoderhalsen som følger af en underlivsinfektion eller operation. Årsagen til sekundær dysmenoré kan også være uforklarlig.
Hvordan ligger din livmoder?
Faktisk kan din menstruation og dine menstruationssmerter fortælle dig rigtig meget om, hvordan forholdene er omkring din livmoder; dens placering, evne til at løfte sig og trækker sig sammen op til og under menstruationen samt dens evne til at opbygge en livmoderslimhinde.
Din livmoders position kan nemlig have stor betydning for dens arbejdsfunktion – og dermed for din fertilitet!
Livmoderen har nærmest form som en omvendt keglestub og er ca. 5 x 8 cm med en vægt på bare 60 gram (den er ca. på størrelse med en lille knyttet hånd). Den befinder sig helt nederst i bækkenet mellem blæren og endetarmen. Hos nogle kvinder ligger den mere fremme over blæren (anteverted), og hos andre kvinder ligger den længere tilbage mod endetarmen (retroverted). Hvordan livmoderen helt præcist er vinklet, har ikke den store betydning for dens arbejde, så længe den ikke bliver fastholdt i sin position og har besvær med at bevæge sig.
Er livmoderen derimod bagoverbøjet (retroflexed), som den er hos op mod hver femte kvinde, så kan det give funktionelle problemer. Livmoderen er afhængig af fri bevægelighed for at kunne arbejde korrekt. I perioden op til menstruationen bliver livmoderen større og tungere, og den løfter sig op, så den har bedre betingelser for at tømme sig ved menstruationen. Er den forhindret i at bevæge sig op, kan den blive udfordret i at skabe gode sammentrækninger, og derved have svært ved at afstøde hele livmoderslimhinden – ligesom den vil være besværet i at opbygge en ny, god slimhinde. Og disse funktioner er meget afgørende for fertiliteten. De samme begrænsninger kan følge en foroverbøjet (anteflexed) livmoder, men denne position ses dog ikke ligeså ofte.
Hvad er symptomerne på en bagoverbøjet livmoder?
Har du en bagoverbøjet livmoder, der har svære arbejdsbetingelser, vil du ofte opleve at bløde gammelt, mørkt blod som det første i en menstruation. Det mørke blod er den livmoderslimhinde, der skulle være afstødt ved din sidste menstruation, og det kan være et tegn på, at livmoderen har svært ved at rejse sig op og tømme sig helt. Blodet har i hele sidste cyklus opholdt sig i livmoderen og gjort miljøet dårligt og iltfattig. Det er dårlige forhold for et befrugtet æg, og det kan være svært at opnå en sund graviditet. Med en bagoverbøjet livmoder oplever man ofte smerter i lænden, når man har menstruation – dette fordi livmoderen presser bagud mod endetarmen og korsbenet i et forsøg på at rejse sig op. Det kan være de samme symptomer man mærker, hvis livmoderen er foroverbøjet, her vil menstruationssmerterne dog oftest komme til udtryk på forsiden samt forstyrre blærefunktionen, da livmoderen presser ned på blæren.
Oftest er det medfødt at livmoderen er bagoverbøjet. Men den kan også ende i en fejlposition efter en fødsel eller et traume, eller som følge af sammenvoksninger i bækkenet, endometriose eller et fibrom.
Kan smerterne behandles?
Det giver god mening, at et organ der er udfordret på sin funktion, giver smertesvar fra sig. Så hvis det for livmoderen fx er svært at bevæge sig eller trække sig sammen, så gør det ondt.
Hos os behandler vi menstruationssmerter ved at fokusere på at bedre livmoderens forhold, placering og mobilitet. Til det bruger vi helt naturlige og minimalt indgribende metoder som manuelle teknikker, organmassage og øvelser. Den manuelle behandling skal løsne spændte strukturer, der fastholder livmoderen, samt skabe øget blodgennemstrømning i underlivet. Med øvelserne kan du selv hjælpe livmoderen til at genfinde normal placering samt understøtte den genvundne mobilitet, som er fremkommet ved manuel behandling.
Vi ser ofte, at vores klienter oplever en bedring af deres menstruationssmerter allerede i deres første cyklus efter behandlingsstart. Ligeledes ser vi, at cyklus over tid bliver mere regelmæssig, blødningen bliver mere rød og frisk, flowet i blødningen bedre og en lille blødningen bliver måske større – netop som et udtryk for en tykkere og sundere livmoderslimhinde.
Den bedste øvelse mod menstruationssmerter
En effektiv øvelse til dig med menstruationssmerter er “bedestilling“. Som set på tegningen ovenfor med skitsering af livmoderens positioner, så er livmoderens optimale placering lidt forudvendt, så den læner sig hen over blæren. Med kendskab til anatomien vil du i bedestillingen give livmoderen de alle bedste pladsforhold, da den undgår tyngden oppefra, og kan falde frit frem.
Vi anbefaler altid denne stilling til at afhjælpe menstruationssmerter, og især hvis du har (eller har mistanke om), at din livmoder er enten bagover- eller foroverbøjet, da den kan hjælpe livmoderen til at rette sig tilbage i normal position.
Bedestillingen: Stil dig på alle fire med bækkenet hævet højt direkte mod loftet og overkroppen foroverbøjet mod underlaget. Du ligger i stillingen i 2-3 min. og trækker vejret dybt og langsomt helt ned i den nederste del af maven. Lad bugen hænge frit. Ved hjælp af den dybe vejrtrækning bliver bughulen og underlivet bevæget igennem og masseret indefra. Du kan med fordel øvelsen den flere gange i løbet af dagen i tiden omkring din menstruation.
Har du menstruationssmerter og/eller fertilitetsproblemer, så vær opmærksom på din menstruation og dine smerter – og analyser om der er forhold omkring din livmoder, som du kan fremme helt naturligt ved egen hjælp. Du kan gøre rigtig mange ting selv, og bedestillingen er bare én ud af mange øvelser, som har gavnlig effekt på din fertilitet og tilgodeser din livmoder.
Her i klinikken underviser vi i øvelsesterapi efter Mojzisova-metoden.
