Endometriose er en kronisk og smertefuld underlivssygdom, som op mod 10% af alle kvinder i den fødedygtige alder er ramt af. Den kan medføre mange smerter, nedsat fertilitet og forringet livskvalitet. Sygdommen er dog for mange ganske ukendt, og diagnosen er svær at få stillet.
Hvad er endometriose?
Endometriose er en underlivssygdom, som skyldes, at væv der ligner livmoderslimhinde, findes i bughulen udenfor livmoderen. Her sætter det sig fast og kan skabe irritation, arvæv og sammenvoksninger. Diagnosen er svær for lægerne at stille, da symptomerne ikke er entydige, og det tager i gennemsnit seks til ni år fra en kvinde oplever de første symptomer, til hun får stillet diagnosen endometriose.
Selvom så mange kvinder på verdensplan er ramt af sygdommen, ved man endnu ikke med sikkerhed, hvorfor nogle kvinder udvikler endometriose. Man regner med, at langt de fleste tilfælde skyldes retrograd menstruation, hvor en smule af menstruationsblodet løber tilbage igennem æggelederne og ud i bughulen. Menstruationsblod indeholder små stykker af livmoderslimhinde, og dette vil hos nogle kvinder sætte sig fast på organer, ligamenter, bindevæv og slimhinder i bughulen. Hvis vævet udvikles til endometriose sker det, fordi der vokser blodkar ind i det og derved gør vævet aktivt. Fordi det “oprindeligt” var livmoderslimhinde, begynder det nu at reagere på kønshormonet østrogen, som får det til at vokse og afgive menstruation i bughulen, altså udenfor livmoderen. Blodet vil skabe en betændelseslignende tilstand, og kroppen reagerer på blødningen ved at indkapsle området, så blodet ikke længere kan komme derfra. Endometriosevævet bliver derfor til sorte pletter, såkaldte chokoladecyster, pga. størknet blod. Herefter udvikler det sig langsomt til arvæv, og der vil i mange tilfælde opstå sammenvoksninger mellem bækkenorganernes hinder.
Retrograd menstruation er helt normalt, og sker hos omkring 3 ud af 4 kvinder. Men hvorfor det hos nogle kvinder udvikler sig til endometriose, er endnu ukendt. Ifølge sundhed.dk skulle arvelige forhold dog se ud til at spille en betydelig rolle. For hvis ens mor eller søster har endometriose, er risikoen for selv at få det ca. 7. gange større.
Endometriose sidder typisk i området omkring blæren, skeden, livmoderen, æggelederne, æggestokkene og endetarmen. Det ses mere sjældent, at endometriose sætter sig højere oppe i bughulen omkring fx mellemgulvet, tyk- og tyndtarm.
Symptomer på endometriose
Symptomerne på endometriose varierer meget fra kvinde til kvinde, men er først og fremmest underlivssmerter. I starten kommer smerterne omkring menstruationen, fordi det aktive væv bliver påvirket af det stigende østrogenniveau i kroppen. I takt med at sygdommen udvikler sig, og der dannes arvæv, vil man ofte begynde også at have ondt mellem menstruationerne. Typisk oplever kvinder med endometriose smerter både før og under menstruation, omkring ægløsningen, ved vandladning og afføring eller under sex. Smerterne kan dog også opleves mere diffust og uspecifikt.
Hvorfra smerterne kommer, afhænger bl.a. af hvor endometriosen sidder, hvor stort område, der er påvirket og hvor dybt, det er vokset. I slemme tilfælde vokser endometriosen ned i det organ eller bindevæv, det sidder på. Hos nogle kvinder ses det, at endometriose vokser ned i vævet under bughinden, kaldet dybt infiltrerende endometriose. Denne type endometriose vil særligt give smerter ved samleje. Endometriosen kan ligeledes vokse igennem skedevæggen ind i skeden, så det kan ses ved en gynækologisk undersøgelse.
Det kan også vokse ind i tarmen, hvilket giver smerter, fordøjelsesproblemer og blødning ved afføring. I nogle tilfælde vil smerterne ikke blot opstå ved afføring, men også under selve fordøjelsen og passagen i tarmsystemet. Det sker fordi endometriosevævet forringer tarmenes mulighed for bevægelse, gør passagen mindre og stresser tarmene til øget spændingstilstand samt påvirker tarmenes lukkemuskler. Derfor kan der opstå smerter, oppustethed, forstoppelse og diarré.
Endometriose giver smerter af flere årsager. Det skyldes til dels arvævet og sammenvoksningerne, som nedsætter bevægeligheden mellem organer og strukturer i bækkenet, hvilket giver smerte fra organerne, når de bliver fastholdt i en position og forhindret i at arbejde korrekt. Derudover udløser aktivt endometriosevæv en kronisk inflammationstilstand i underlivet, som giver smerte, fordi der sker reaktion i nerverne omkring vævet.
Smerterne kan også komme fra overspændte muskler i underlivet.
Udover smerter oplever de fleste kvinder med endometriose en udpræget træthed. Trætheden kan skyldes dårlig søvnkvalitet som følge af smerterne. Kroppen bruger desuden en masse energi på at bekæmpe den kroniske inflammationstilstand i bughulen, og derfor kan man især være påvirket af træthed omkring menstruationen, da det er her, det aktive væv bløder i bughulen. Kvinder med endometriose på tarmene vil desuden have en påvirket fordøjelse, og derfor kan deres optag af næring være forringet, hvilket kan føre til nedsat energi.
Symptomerne er individuelle, og hænger ikke sammen med mængden af adhærencer eller aktivt væv. Nogle kvinder har rigtig mange adhærencer, uden at opleve store gener, hvorimod andre kvinder har rigtig mange smerter, men ikke lige så mange adhærencer. Derfor kan fx intensiteten af smerterne ikke sige noget om, hvor hårdt man er ramt af endometriose.
Endometrioseramt fertilitet
Det problem der ofte skaber størst frustration hos de kvinder, som får stillet diagnosen, er risikoen for at opleve fertilitetsproblemer. Op mod 50% af kvinder med endometriose lider desværre af ufrivillig barnløshed. Endometriose påvirker fertiliteten af flere årsager. For det første har arvævet og sammenvoksningerne skabt nedsat bevægelighed og blodcirkulation i bækkenet, hvilket betyder, at livmoderen, æggelederne og æggestokkene har svære arbejdsbetingelser. Endometriosen kan også have skabt sammenvoksninger i æggelederne, så der ikke længere er fri passage.
Desuden vil smerter under sex som følger af endometriosen nedsætte sandsynligheden for en naturlig befrugtning, da man ofte ikke har et regelmæssigt sexliv.
Udover de fysiske symptomer følger der ligeledes en stor psykisk belastning med sygdommen. Det kan være svært at takle, at man får stillet en kronisk diagnose, som angriber ens kvindelighed. De kvinder der er hårdest ramt af smerter, kan være så invalideret af det, at det er umuligt at have et normalt liv. Nogle bliver sygemeldt, må gå ned i tid, droppe fritidsaktiviteter og bliver hæmmet i deres socialliv. Det kan være rigtig svært at acceptere, at kroppen begrænser én. Endometriose er en “usynlig lidelse”, og man kan ikke umiddelbart se på en kvinde, at hun er ramt. Da sygdommen samtidig er ukendt for overraskende mange, kan det øge risikoen for, at man ikke møder forståelse fra omverdenen, da man jo ikke ser syg ud.
Endometriose er desværre en yderst tabubelagt sygdom til trods for, at så mange kvinder lider rigtig hårdt under den. Symptomerne er ikke noget man snakker højt om, da underlivssmerter, infertilitet og fordøjelsesproblemer for de fleste er for private til at dele med alle. Menstruationssmerter anses af mange for at være “normalt” og ikke en sygdom, og derfor som noget, man skal lære leve med.
Hvilke behandlingstilbud er der til kvinder med endometriose?
Ingen behandling kan kurere endometriose, så derfor er formålet med behandlingen at lindre symptomerne.
På Sundhed.dk kan man læse, at lægerne kan tilbyde medicin og kirurgi som symptombehandling. Medicin i form af hormonbehandling, såsom p-piller eller hormonspiral, som indeholder gestagener, der hæmmer væksten af endometriosevævet. Hvis dette ikke er nok, kan lægen tilbyde at sætte kvinden i kunstig overgangsalder, hvor hendes æggestokke ved medicinsk hjælp bliver sat ud af funktion i en periode. I æggestokkene dannes østrogen naturligt, og derfor vil det forhindre det aktive endometriosevæv i at vokse.
Hormonbehandling kan dog ikke hjælpe på det endometriosevæv, som allerede er opstået og har dannet arvæv og sammenvoksninger. Ved kikkertoperation kan svære sammenvoksninger og arvæv løsnes og aktivt endometriosevæv fjernes, ligesom et stykke af tarmen kan fjernes, hvis det i stor grad er påvirket af endometriose. Dog er der ved disse operationer, ligesom ved alle andre operationer, risiko for, at der dannes nyt arvæv efterfølgende, da det er kropppens naturlige helingsrespons ved vævsskade. Derfor skal symptomerne være meget voldsomme, før lægerne vælger at gå til kirurgisk behandling.
Den hormonelle og kirurgiske behandling kombineres ofte med smertestillende medicin. Man ved desværre, at op mod 20% af kvinder med endometriose udvikler kroniske smerter til trods for behandling med medicin og kirurgi.
På Sundhed.dk står der desuden, at det er almen praksis, at råde patienter at få nok motion samt at modtage fysioterapeutisk behandling ved bækkenbundsmyoser.
Hvordan behandler vi endometriose?
Vi har naturligvis heller ikke et middel til at kurere endometriose, desværre. Men vi behandler, helt som lægerne, sygdommens symptomer – og med rigtig god effekt.
De fleste kvinder med endometriose, som kommer i behandling hos os, kontakter os, fordi de oplever problemer med at blive eller være gravide. Vi ser fertilitetsudfordringerne som et symptom, ligesom vi ser cyklusforstyrrelser, -smerter og de øvrige komplikationer, de kommer med, som symptomer. Nemlig symptomer på nedsat og besværet organfunktion og øvrig kropsfunktion, og symptomerne kan være sammenhængende. Derfor er det vigtigt at have øje for dem alle, og behandlingens formål her er derfor i ligeså høj grad at reducere smerter, bedre cyklus og øvrige forhold, da vi forventer, at det afspejler sig i en bedret fertilitet.
I klinikken behandler vi sygdommen manuelt, dvs. behandling på briksen, hvor vi med massage og dybdegående manuelle teknikker løsner sammenvoksninger og de strukturer, som er spændte og påvirket af endometriosen. På den måde optimeres mobiliteten i og omkring bækkenet, nervesystemet påvirkes og blodflowet bedres, så organerne har bedre forudsætninger for at fuldføre deres funktioner. Det kan desuden fremme kroppens naturlige heling og bekæmpelse af infektion.
Hos flere kvinder med endometriose giver det ligeledes rigtig god mening at supplere med indvendig behandling i underlivet for muskelspændinger.
Vi ser gang på gang, at kvinderne oplever mærkbar reduktion af deres smerter, som er tilkommet som følge af arvæv, sammenvoksninger og spændinger, når behandlingen viser effekt. Desuden bruger vi laserterapi for at dæmpe den inflammation, som opstår, når det aktive endometriose bløder i bughulen. Laseren fremmer desuden helingen af det adhærente arvæv, som vi bryder op.
Når der ved den manuelle behandling bliver skabt øget bevægelighed i bughulen, er det vigtigt at gå hjem og arbejde med øvelsesterapi og dyb vejrtrækning. På den måde udnyttes og bibeholdes bevægeligheden og det gode kredsløb. Specifikke øvelser kan desuden hjælpe på smerterne, mens man har menstruation.
Hvis du har fertilitetsudfordringer timer vi behandlingerne, så de passer i forhold til din cyklus og dit eventuelle forløb i medicinsk fertilitetsbehandling. På den måde sikrer vi, at du har de bedste forudsætninger for at opnå en graviditet. Vi har desuden god erfaring med at forsætte den manuelle behandling, efter du er blevet gravid. Ved at sikre at der fortsat er god bevægelighed og cirkulation i underlivet, giver vi din livmoder de bedste forudsætninger for at fastholde en graviditet.
Hos os behandler vi alle symptomer og komplikationer forbundet med endometriose. Du behøver altså ikke have fertilitetsudfordringer, eller være bekendt med din fertilitet, for at opsøge behandling her hos os. Det er heller ikke en forudsætning, at du har fået stillet diagnosen hos din læge. Det kan tage år, og nogle gange kræve en kikkertundersøgelse, for at få stillet diagnosen, og det behøver vi ikke vente på. Hvis du har symptomer, der giver mistanke til endometriose, så behandler vi det.
Hvad siger forskningen?
I studiet “The effects of massage therapy on dysmenorrhea caused by endometriosis” undersøges effekten af massagebehandling til kvinder med menstruationssmerter grundet endometriose. I studiet deltager 23 kvinder, som alle lider af menstruationssmerter grundet endometriose. 52,3% af kvinderne placerer sig selv i kategorien “voldsomme smerter” inden interventionen. Ingen kvinder oplever voldsomme smerter efter. 34,8% har “slet ingen smerter” umiddelbart efter interventionen, og ved follow-up 6 uger efter angiver 65,2% af kvinderne, at de “slet ingen smerter” har haft. Det viser, at effekten af behandlingen faktisk stiger i ugerne efter forløbet, hvilket forklares med, at kroppen behøver tid til at tilpasse sig de positive forandringer.
Konklusionen i dette studie er altså, at specifik massagebehandling kan medføre reduktion i menstruationssmerter, som skyldes endometriose.
Massage og fysioterapi er low-cost behandling, det er sundhedsfremmende og uden negative bivirkninger. Vi mener, at det skal bruges som alternativ eller komplementærbehandling til at reducere smerter hos endometriosepatienter. Vi oplever samme gode behandlingseffekter som i studiet, når vi arbejder med kvinder, som har endometriose, her hos os. Som eksempel kan du læse Ninas klienthistorie her.
