Pernille på 26 år kontaktede os tilbage i oktober, fordi hun havde problemer med sin cyklus. Hun oplevede rigtig mange menstruationssmerter, en mørk blødning, pletblødte ofte i flere dage og hendes cyklus var ikke regelmæssig. Hun var frustreret og bekymret for, om det kunne have en betydning for hendes fertilitet. Tilbage i marts var hun nemlig stoppet med at tage p-piller, fordi hun og hendes kæreste gerne ville være forældre. Men da hun endnu ikke var blevet gravid, kunne hun mærke, at det efterhånden stressede hende mere og mere, for hver cyklus der gik.
Da Pernille tog kontakt til os, anerkendte jeg hende for, at hun tog affære og reagerede på sine symptomer og bekymringer. Jeg beroligede hende med, at de i teoretisk forstand endnu ikke havde fertilitetsproblemer, da det er normalt, at det kan tage et år at opnå en graviditet.
Men jeg bekræftede hende i, at når man arbejder på at blive gravid, er det rigtig vigtigt at lytte til sin krop, forstå sin krops symptomer og gøre en aktiv indsats på at bedre dem.
Over en periode på ca. 2 måneder modtog Pernille fire behandlinger i alt. Ved første konsultation satte vi en række mål for behandlingsforløbet, så det ikke kun var den positiv graviditetstest, vi gik efter. Fokus i behandlingen var at løsne spændinger omkring underlivet, så hendes livmoder havde bedre arbejdsbetingelser. Mellem hver behandling i klinikken lavede hun dagligt en række hjemmeøvelser, hvor hun særligt skulle arbejde med en dybe vejrtrækning.
Herunder kan du læse den udtalelse, som Pernille efterfølgende har lavet omkring sit behandlingsforløb.
”Efter en periode med gentagne negative graviditetstest og stigende utålmodighed faldt jeg over en artikel fra Fertilitetsfysio Aarhus. Den omtalte, at fertilitetsproblemer og menstruationssmerter kan have en sammenhæng. Jeg oplevede voldsomme smerter hver måned, og derfor tog jeg kontakt og fik hurtigt en tid hos Anne Sofie.
Det har for mig været en virkelig god oplevelse at komme hos hende. Jeg er blevet meget klogere på mig selv, min krop og de signaler den sender. Jeg har fået behandling og øvelser, der har mindsket mine menstruationssmerter rigtig meget, og gjort min cyklus mere regelmæssig. Behandlingsforløbet var med til at give mig ro i sindet og øget min tro på, at en graviditet også nok skulle lykkes for mig.
Jeg har kun positivt at sige om min behandling hos Fertilitetsfysio. Anne Sofies viden og interesse stråler ud af hende, og hun formår at forklare tingene på et niveau alle kan forstå. Samtidig med at hun har rigtig stor forståelse for de frustrationer, jeg kom med.
Blot et par måneder efter behandlingen tog jeg en positiv graviditetstest, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er behandlingen hos hende, der har gjort udfaldet. Nu kan vi glæde os til efteråret.”
Da vi afsluttede behandlingsforløbet, havde Pernille nærmest ingen smerter i forbindelse med sin menstruation, hendes cyklus var blevet kortere og mere regelmæssig og hun oplevede desuden ikke længere pletblødninger. Udover at det naturligvis var rigtig dejligt, at hendes cyklus var blevet mere normal og smertefri, så forventede jeg ligeledes, at det skulle afspejle sig i hendes fertilitet. Bedringen i symptomerne kan nemlig tolkes som tegn på, at hendes livmoder har nemmere ved at arbejde, hvilket er en forudsætning, når man gerne vil være gravid.
Ikke så lang tid efter sidste behandling, tikkede der en fantastisk mail fra Pernille ind i min indbakke. Hun var blevet naturlig gravid.